Åbning: Så' der samling

Åbning: Så' der samling

Event Group

Velkommen til åbning af Så´ der samling! Nu med suppekøkken!

Velkommen til åbning af SÅ' DER SAMLING!

Med suppekøkken, gigantiske kunstpuslespil og en laaang togbane der venter på at blive samlet!

Vi sørger for aftensmaden, så du skal blot medbringe familie, venner og kunstappetitten.

Anders Bonnesens værk 'Rejse i mit kammer' og består af 2000 håndlavede togskinner af træ (i klassisk Brio-stil) med indgraverede ord, som kan samles til nye fortællinger. Lige nu står værket i 14 store flyttekasser og venter på I kommer og samler!

Til Vejle Kunstmuseums nye særudstilling har vi fundet en masse værker frem fra magasinet og sat dem sammen på nye måder. Der er både gamle kendinge og skjulte perler. Så kom og oplev eller genoplev masser af godt fra kunstmuseets store samling.

I den nye særudstilling er du som besøgende med til at bestemme, hvilket af seks værker, der skal hænge i udstillingen i en periode.

Du kan stemme i 1. heat af 'Publikumsfavoritten' i stemmeboksen i kunstmuseets foyer eller på Kulturmuseet Spinderihallerne. Du kan også stemme på Vejle Kunstmusems facebookside.

Første favorit afsløres ved åbningen, og samtidig starter afstemningen til 2. heat!

Billede: 'Perserkatten Goya' af Albert Bertelsen

Event Hours

Dato 

26.04.2018 - 26.04.2018
Fra 17:00 - 19:00

Pris 

Gratis

Museum second column

Museum second column information

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18
7100
Vejle

Så' der samling!

Særudstilling på Vejle Kunstmuseum.
26.04.2018 - 23.09.2018

Vi hiver både gamle kendinge, oversete perler og tre helt nyerhvervede værker frem i lyset. Utzonsalen er fyldt fra gulv til loft med kæmpestore og ganske små værker. Et gigantisk samlingspatchwork, som viser både bredden og sammenhængene i Vejle Kunstmuseums samling. 

Læs mere om udstillingen HER.

Vejle Kunstmuseum er åbent tirsdag - søndag kl. 11-17, samt 2. påskedag og 2. pinsedag.

Gratis adgang.

Vejle Kunstmuseum

Kunst skaber dialog mellem mennesker og inde i mennesker. Kunstmuseet kan, med sin unikke samling der taler til både unge og ældre, nye og erfarne kunstinteresserede, spille en rolle i samfundsdebatten og i de besøgendes identitetsskabelse.

Museet er førende indenfor grafik og værker på papir, med en unik samling på omkring 20.000 værker af slagsen. Det er den næststørste samling af grafiske værker i Danmark, og den unikke position skinner igennem på hele museet.

Læs mere om Vejle Kunstmuseum, udstillingerne og praktisk information her.

Adresse:
Flegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Mandag lukket, dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag

Museet er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1