8/11 Historiske stjernestunder, Jelling længe før Harald Blåtand

8/11 Historiske stjernestunder, Jelling længe før Harald Blåtand

Event Group

Jernalderen byder på masser af drama og udvikling
Jernalderen byder på masser af drama og udvikling, selv om tidsperioden i DR’s historieserie blev reduceret til en kort bemærkning om regnvejr og moseofringer. Tag med på udgravning af de komplekse jernalderlandsbyer, der bliver til ny viden om jernalderens mennesker, samfund og daglige liv med Steen Hvass, tidl. direktør for Nationalmuseet og det hedengangne Vejle Museum og med Katrine Balsgaard Juul fra VejleMuseerne, der netop nu udgraver en jernalderlandsby i Jelling.

HUSK: Fordragene finder sted i Kongernes Jelling, Gormsgade 23, Jelling

VIGTIGT! Køb din billet på forhånd i butikken på Kulturmuseet Spinderihallerne eller via linkene herunder.

ØVRIGE FORDRAG:

ONSDAG 13. SEPTEMBER - HVORDAN VANDT JELLINGDYNASTIET HELE DANMARK?
Foredraget forsøger at skabe en syntese over den politiske udvikling igennem vikingetiden og klarlægge baggrunden for, at Jelling-komplekset kom ud af ingenting og hurtigt forsvandt igen. Hør Morten Søvsø, leder af arkæologi ved Sydvestjyske Museer, fortælle om tidens kongedynastier og magt fra slutningen af 800-tallet til Harald Blåtands fald og Danmarks centrum svingede tilbage mod øst, hvor det altid havde ligget og stadig ligger. Læs mere her.

ONSDAG 11. OKTOBER – DANSK FOLKEMUSIK GENNEM 500 ÅR
Se de særprægede instrumenter, hør musikken og dyk ned i historien om de sidste 500 års folkemusik i Danmark. Med udgangspunkt i jødeharpen, seljefløjten, drejeliren, trommen, rummelpotten og violinen fortæller musiker, musikskribent og underviser Poul Lendal om folkemusikken fra begyndelsen af 1500-tallet, men kaster også blikket endnu længere tilbage i musikhistorien. Læs mere her.

Event Hours

Dato 

08.11.2017
Fra 19:00

Pris 

95, - kr. inkl. kaffe og kage

Historiske Stjernestunder

Foredragsrækken Historiske Stjernestunder arrangeres i samarbejde mellem Kongernes Jelling og VejleMuseerne, og udfolder gode historier om arkæologi og historie. Der er 3 foredrag i efteråret 2017 og yderligere 3 i foråret 2018 offentliggøres sidst på året.

Alle foredragene afholdes i Jelling. Adressen er:

Kongernes Jelling
Gormsgade 23
7300 Jelling