Håndværkskurser på Vingsted Mølle

Håndværkskurser på Vingsted Mølle

Event Group

24. og 25. november afholder vi kurser i hhv. smedning og keramik på Vingsted Mølle.

Smedekursus:

Vi arbejder med smedning af et bålstativ eller en stegerist med udgangspunkt i fund fra vikingetiden.

Du arbejder på dit eget bålstativ og/eller rist over to dage. Du også vil få et indblik i smedens håndværk og betydning fra oldtiden til vore dage.

Kurset holdes i vores moderne smedje på Vingsted Mølle. 

Pris: 1100 kr (inkl. materialer á 450 kr.)

Smedekurset er udsolgt. Der er meget få pladser tilbage på keramikkurset.

Keramikkursus:

Vi arbejder med pottemagerhåndværket, som man gjorde i oldtiden. Du arbejder i to dage på dit eget kogekar med udgangspunkt i jernalderens teknikker og dekorationer.

Du får også et indblik i keramikkens rolle og brug i husholdningen gennem tiderne – fra oldtiden til vore dage. 

Over de to dage er der god tid til at arbejde med både form og overflade. 

Kurset forgår i vores moderne keramikværksted på Vingsted Mølle. 

Pris: 750 kr (inkl materialer á 100 kr)


Det er to separate kurser, men vi holder fælles pauser, så kurserne er oplagte for par eller små grupper med forskellig håndværksmæssig interesse.

Begge dage kl. 10-17. Uden overnatning

Adressen er Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.

Event Hours

Dato 

24.11.2018 - 25.11.2018
Fra 10:00 - 17:00

Pris 

750 kr / 1100 kr
  • Undervisnings- og formidlingsmedarbejder
Anne Mette
Trans

Vingsted Mølle

Adresse:
Vingstedvej 58
7182 Bredsten

P-pladser: ca. 50 stk. 

Der er adgang til toiletter. Til toiletterne er der en kørerampe.

Der er borde og bænke under et halvtag ved hovedbygningen, her er man velkommen til at nyde sin medbragte mad.

Jernaldermiljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Jernaldermiljøet består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov.

Læs mere om Jernaldermiljøet i Vingsted og Vingsted Historiske Værksted her.

Adresse:
Skyttevej 12
7182 Bredsten
Følg skiltene fra landevejen gennem Vingsted

Åbningstider:
Området er altid åbent for vandreture, og der er gratis adgang. Selve husene i jernalderlandsbyen er kun åbne, når der er aktiviteter.