Tog-amok i Spinderihallerne

Tog-amok i Spinderihallerne

Event Group

Vi fylder Spinderihallerne med tog!

Fire dage i efterårsferien sætter Kulturmuseet Spinderihallerne fuld damp på markeringen af 150-året for jernbanens komme til Vejle. Der bliver aktiviteter for store og små, når Spinderihallerne fyldes med kørende modeltog, flere udstillinger fortæller om tog gennem tiden og 'juletoget' kører rundture i byen alle fire dage.

I Passagen - den store hal foran Kulturmuseet - kører de to modeljernbaneklubber N ModulVest og TogcafeN med deres store flotte modelbaner. Klubberne står klar til at vise frem og fortælle, og børn og barnlige sjæle kan også få lov at køre en tur selv.

Har man ikke nok i en køretur med de små modeller, bliver der også mulighed for en tur rundt i byen med det altid populære minitog, der alle fire dage kører fra Spinderihallernes Hovedbanegård. 

I Spinderihallernes café bliver der pyntet op med stationsskilte og alverdens andet DSB-merchandise og man kan se kørefilm fra en togtur rundt i landet. Med en original IC3-salgsvogn og tilhørende DSB-kasketter rykker caféens personale ud i hallen og sælger røde pølser med brød.

Inde på Kulturmuseet, i særudstilingen Vilde Samlinger, kan man se Vejle Omegns Modeljernbaneklubs helt nye model af Vejle Banegård og det omkringliggende banelegeme anno 1868. Siden starten af året har klubbens medlemmer nærstuderet originale tegninger og fotografier, fra bl.a. Vejle Stadsarkiv, og rekonstrueret banegården som den så ud da det første tog rullede ind for 150 år siden.

Med åbningen i 1868 af Den østjyske Længdebane fra Fredericia via Vejle til Aarhus kom den moderne tid for alvor til Jylland. De to banesystemer i Midtjylland og Sydjylland blev bundet sammen, og dermed fik Østjylland forbindelse med de store byer København og Hamburg, og resten af verden. En industriel udvikling blev sat i gang, og længdebanen havde dengang større betydning for Østjylland, end motorvejen har i dag.

Er man til tog i fuld størrelse, af den gode gammeldags slags, er der mulighed for at køre med damptog i forbindelse med jubilæet: tirsdag og onsdag d. 16.-17. oktober kører Sydjyllands Veterantog mellem Vejle og Jelling. Strækningen er blandt de smukkeste, og ikke mindst stejleste, i landet.

Læs mere om de andre aktiviteter ifm togjubilæet HER

Event Hours

Dato 

13.10.2018 - 16.10.2018
Fra 10:00 - 16:00

Pris 

Gratis

Museum second column

Museum second column information

Kulturmuseet Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100
Vejle

Vilde Samlinger!

Særudstilling på Kulturmuseet Spinderihallerne.
23.03.2018 - 02.12.2018

Private samleres kæreste ejendele, og nogle af de vildeste og mærkeligste genstande fra vores samling... Kom tættere på at forstå trangen, manien og værdien i at samle på ting.

Læs mere om udstillingen HER.

Kulturmuseet Spinderihallerne er åbent tirsdag - søndag kl. 10-17, samt 2. påskedag, 2. pinsedag og mandag i uge 42.

Gratis adgang.

Kulturmuseet Spinderihallerne

Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for man må gerne røre ved tingene.

Museet er sammensat af forskellige udstillinger, der beskriver forskellige dele af Vejleegnens historie. Fra jernalderen til i går.

Læs mere om Kulturmuseet Spinderihallerne, udstillingerne og praktisk information HER.

Adresse:
Spinderigade 11
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag - søndag kl. 10-17.
Aftenåbent til kl 21.30 anden tirsdag i måneden (ikke juli+august). Datoer i 2018: 8/5 - 12/6 - 11/9 - 9/10 - 13/11 - 11/12
Åbent 2. påskedag, 2. pinsedag samt mandag i uge 42.
Enkelte lukkedage omkring jul/nytår.