Julen på vejleMuseerne

Julen på vejleMuseerne

Story Group

Julestemningen sniger sig ind alle vegne... også her hos os!

I kan fordøje den gode julemad med et hyggeligt og inspirerende museumsbesøg på Vejle Kunstmuseum eller Kulturmuseet Spinderihallerne 27., 28., 29. og 30. december. Museerne er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1.

Julegrisen vender tilbage!
Mange vejlensere vil kunne huske den mekaniske julegris, der for år tilbage altid var en del af tøjbutikken M. Knudsens juleudstilling. Efter alt for mange år i eksil på museets magasin, kommer julegrisen til december igen ud for at fejre højtiden sammen med os! 

Den mekaniske julegris var i mange år et tilbagevendende højdepunkt i juletiden for mange vejlensere. Grisen stod i Tulip Slagteriudsalg i Nørregade og plirrede med øjnene til de børn og voksne, der kom forbi. Da tøjbutikken M. Knudsen overtog Tulips lokaler i 1972, fik de grisen med i købet. 

Hvert år i juletiden kom grisen frem på sin faste plads i hjørnevinduet, hvor mange børn igennem tiden har stået og trykket næsen flad mod ruden for at se den. Den ældste erindring om grisen er fra en af M. Knudsens kunder, der blev født i 1920. Hun kunne huske grisen fra sin barndom, hvor hun i juletiden tit stod med sin mor i hånden og kiggede på den gennem vinduet.

Igennem årene hos M. Knudsen har grisen fået nyt nissetøj og luffer, der skjuler de smuldrende klove. Man kunne næppe tænke sig et bedre sted at havne for sådan en gammel slagtergris end i en tøjbutik, når man nu manglede juleklæder. 

Da M. Knudsen lukkede forretningen i 2008, kom grisen på museum.

Sammen med grisen kan ses en mekanisk nisse fra 1928, der i mange år var en kær julegæst hos manufakturforretningen Katrine Christensen i Nørregade, og et hund-og-nisse makkerpar, der var en del af et større julelandskab hos A.J. Hansen Børnetøj i Torvegade.

Den lille 'juleudstilling' kan ses på Kulturmuseet Spinderihallerne hele december måned.

Kunstmusen Julle gemmer sig på kunstmuseet
Kunstmusen Julle gemmer sig hver dag i december et sted på Vejle Kunstmuseum.

Gå på jagt på museet og se om I kan finde hende! Når I tager hende med tilbage til museumsbutikken vanker der både en børnegave og en voksengave, som tak for hjælpen. De søde museumsværter skal nok passe godt på hende resten af dagen, men når det bliver nat stikker hun sikkert af igen...

Husk, at fire øjne ser bedre end to, så tag din mor eller far eller bedsteforælder i hånden og find den frække julemus! Læs mere HER.

Vintersolhvervsfest i jernalderen
I jernalderen fejrede man ikke jul, men årstidernes skiften har været en central del af livets gang. Lørdag d. 22. december kl 15-18 kan I være med til at fejre vintersolhverv i Jernaldermiljøet i Vingsted.

Solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ”solvending”. Vintersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagene er kortest og nætterne er længst. Årets hjul er endnu engang drejet en hel omgang, og fra det tiltagende mørke begynder vi at vende tilbage til længere og lysere dage. Mørkets magt over lyset synes altid, at have haft en særlig betydning for alle mennesker og samfund rundt omkring på jorden

Med udgangspunkt i oldtidens tro, kult og ritualer vil jernalderlandsbyen i Vingsted danne ramme om en stemningsfuld og højtidelig vintersolhvervsfest. Jernalderfolket byder ind til fortællinger omkring ildstedet i Stormandsgården, lækre smagsprøver og en stemningsfuld ceremoni ved søen. Mere info og billetter HER.

Juleomvisning i satireudstillingen
Ryst julesulet af kroppen med en god latter undervejs i Vejle Kunstmuseums særudstilling ’Lige til stregen. En satirisk jordomrejse’. Vi byder på karikaturer og spidse, humoristiske kommentarer til verdens begivenheder, som 60 fantastiske tegnere fra hele verden ser det.

Kunstmuseets inspektør Trine Grøne viser om og fortæller om udstillingens fire temaer lørdag d. 29. december kl 14.00. Mere info og billetter HER.

Julepynt og julegaver
I museumsbutikkerne på Kulturmuseet Spinderihallerne og Vejle Kunstmuseum finder du alskens julestads og gaveideer.

Vi har smykker, bøger, brugskunst og meget mere til både børn og voksne. Nedenfor finder du masser inspiration fra museumsbutikkerne... 

Julekatalog

I Kulturmuseets butik finder du moderne julepynt, såsom juletræer, kugler af genbrugspapirer, lysestager af rester fra kaneltræet samt ophæng og juletræer af filt.

Vi sælger også juleting af den mere traditionelle slags f.eks. genoptryk af gamle nisser i keramik og pap, julekalendere mm.

Her kan du se billeder og priser >

Smykker og perler

Vi sælger smykker af lokale kunsthåndværkere og historiske smykker. Smykkerne er lavet i meget forskelligartede materialer.

Kig forbi og bliv inspireret til en god gaveidé eller find smykket, du altid har drømt om til dig selv.

Her kan du se billeder og priser >

Bøger

Vil du læse om kunstner Merete Barker, Per Kirkeby eller Rembrandt? Eller er du mere interesseret i middelalderen, i 1930'erne eller i vikingerne i Jelling?

VejleMuseernes butikker forhandler lokalhistoriske bøger, bøger om kulturhistoriske perioder og arkæologi, kunstbøger og klassiske børnebøger. Hvem husker ikke "Karius og Baktus" eller "De små synger". Dem sælger vi selvfølgelig.

Her kan du se billeder og priser >

Glas, keramik og porcelæn

Kopier af gamle glas og karafler, moderne fortolkninger af arkæologiske fund i keramik, nyt kunsthåndværk af gammelt glas og meget andet kan du finde i museumsbutikkerne på Kunstmuseet og Kulturmuseet Spinderihallerne.

Det er ikke den slags pynte- og brugsting, du finder i indretningsbutikker, men særligt udvalgte kunsthåndværksvarer som ofte har en særlig historie. Vi forhandler også kunsthåndværk skabt af virksomheder i Spinderihallerne.

Her kan du se billeder og priser >

Legetøj

Hvis du kigger efter plasticlastbiler og legetøj, der blinker og bipper, så går du forgæves i VejleMuseernes museumsbutikker.
Her finder du nemlig mest af det legetøj, der er lavet af træ, papir og andre klassiske materialer. Og meget af det leder tankerne hen på, da farmor var barn.

Måske genkender du noget, måske finder du typer af legetøj, du aldrig har set før!

Her kan du se billeder og priser >

Papir og skriveredskaber

Vi forhandler kvalitetsblyanter, viskelædere og penalhuse i skind. Du kan også finde smukke postkort og søde påklædningsdukker i vores butik.

Og så kan du købe en kopi af den kuglepen, som den danske astronaut Andreas Mogensen brugte, da han opholdt sig på ISS, Den Internationale Rumstation.

Her kan du se billeder og priser >

Konfekture

Var det noget med en slurk Vikingeblod, eller hvad med at smage en moderne version af den drik, Egtvedpigen havde med sig i graven?

I butikken i Kulturmuseet Spinderihallerne sælger vi både flydende og faste lækkerier. Vi byder på god lakrids, bolsjer, slikkepinde og meget andet til den søde tand.

Her kan du se billeder og priser >

Diverse

Hvor placerer man skeer af ben, lyshuse lavet af kaneltræ eller skraldespande af stof? Under kategorien "diverse" selvfølgelig, og museumsbutikkernes bestyrere er eksperter i "diverse". De gør nemlig en dyd ud af at finde sjove, finurlige, smukke og anderledes ting til fornuftige priser. Vi har mange sjove varer, som fortæller en god historie.

Her kan du se billeder og priser >

Administration
Spinderigade 11E
7100 Vejle
EAN nr. 5798006362332
CVR nr. 29189900

Kulturmuseet Spinderihallerne

Kulturmuseet Spinderihallerne er et museum, hvor ingen siger ”fingrene væk” – tværtimod gælder ”fingrene frem”, for man må gerne røre ved tingene.

Museet er sammensat af forskellige udstillinger, der beskriver forskellige dele af Vejleegnens historie. Fra jernalderen til i går.

Læs mere om Kulturmuseet Spinderihallerne, udstillingerne og praktisk information HER.

Adresse:
Spinderigade 11
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag - søndag kl. 10-17.
Aftenåbent til kl 21.30 anden tirsdag i måneden (ikke juli+august). Datoer i 2018: 8/5 - 12/6 - 11/9 - 9/10 - 13/11 - 11/12
Mandag lukket, dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag samt mandag i uge 42.

Museet er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1

Jernaldermiljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Jernaldermiljøet består af en række huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland og ligger smukt mellem græsmarker, opdyrkede agre, sø og skov.

Læs mere om Jernaldermiljøet i Vingsted og Vingsted Historiske Værksted her.

Adresse:
Skyttevej 12
7182 Bredsten
Følg skiltene fra landevejen gennem Vingsted

Åbningstider:
Området er altid åbent for vandreture, og der er gratis adgang. Selve husene i jernalderlandsbyen er kun åbne, når der er aktiviteter.

Vejle Kunstmuseum

Kunst skaber dialog mellem mennesker og inde i mennesker. Kunstmuseet kan, med sin unikke samling der taler til både unge og ældre, nye og erfarne kunstinteresserede, spille en rolle i samfundsdebatten og i de besøgendes identitetsskabelse.

Museet er førende indenfor grafik og værker på papir, med en unik samling på omkring 20.000 værker af slagsen. Det er den næststørste samling af grafiske værker i Danmark, og den unikke position skinner igennem på hele museet.

Læs mere om Vejle Kunstmuseum, udstillingerne og praktisk information her.

Adresse:
Flegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Mandag lukket, dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag

Museet er lukket: 24., 25., 26. og 31/12 samt 1/1